Forsiden
Playitas
Artikler
Portrætter
Gear
Foto
Links
Forum
Opslagstavlen
Krambod
Medlemsafstemning
RSS Feeds
www.dr.dk/minsport
Fabin Sport
Danish Sports Academy
DSU
 
2XU
 
DTriF > Nyheder > Topresultat i EM lang triatlon: Sølv til Martin Jensen og bronze til Jimmy Johnsen
Topresultat i EM lang triatlon: Sølv til Martin Jensen og bronze til Jimmy Johnsen
Lørdag den 26. juni 2010 - 19:48

Der blev kørt race på allerhøjeste niveau, da triatleten Martin Jensen fra Aalborg Triathlon Klub i dag vandt sølv til EM i triatlon på den lange distance. De 4 km svømning, 120 km cykling og 30 km løb blev tilbagelagt i nordspanske Vitoria-Gasteiz, og det var den spanske hjemmebanefavorit Eneko Llanos, der blev europamester i tiden 5 timer, 35 minutter og 34 sekunder. Martin Jensen var kun 1:27 efter på andenpladsen, mens spanieren Ildefonso egentlig havde taget bronzemedaljen, men da han havde ignoreret en tidsstraf på 5 minutter for at ligge på hjul flere gange ude på ruten, blev han diskvalificeret, da han kom i mål. Derfor vandt danske Jimmy Johnsen i stedet bronzemedaljen, da han ellers var kommet i mål som nummer 4, knap to minutter efter den diskvalificerede spanier.

Cykling i hæsblæsende tempo
Martin Jensen var oppe af vandet som nummer to efter de 4 km svømning på 50 minutter, og blæste ud på de 120 km cykling sammen med Llanos. Martin og Llanos var de første i skiftezonen til løb efter at have cyklet de 120 km på 2:49:40.
Desværre lykkedes det ikke at få et afgørende hul på cyklen til den spanske hjemmebanefavorit og nummer to fra Ironman Hawaii i 2008, Eneko Llanos, der er en af de bedste løbere i langdistancetriatlon. Llanos lagde hårdt fra start på de 30 km løb og fik et hul på 38 sekunder efter de første 5 km løb. Martin Jensen formåede at holde spanierens forspring nede omkring 1 minut hele vejen til mål, men måtte altså sande, at den lille spanier lige var den tand bedre løbende i dag.

Meget tilfreds med sølv
"Jeg er super tilfreds med sølvmedaljen efter et rigtig hårdt race. Vi cyklede megahårdt, og Eneko Llanos hamrede afsted på næsten alle 120 km. Efter 50 km havde vi kørt 44 km/timen i snit selv om vi kørte i kuperet terræn. Llanos prøvede at køre væk fra mig efter 55 km, hvor han kørte rigtig hårdt over 10 km. Han følte sig helt sikkert sig presset af mig, og selvom han fik et hul på 150 meter, fik jeg hentet ham igen. Farten faldt lidt de sidste 30 km, da vi begge blev trætte, og vi kørte 122 km på 2:49, da cykelruten var to km for lang," fortæller 26-årige Martin Jensen.
Med en cykling på allerhøjeste niveau, skulle de to i front duellere på 30 km løb, og også her var der smæk på fra start.
"Jeg løb 7:00 på de første to km, og der tog Llanos omkring 20 sekunder på mig, og ved 5 km havde han 38 sekunder. Jeg havde planlagt at lægge ud i 3:35/km Det var meget varmt i dag (25 grader i skyggen) og efter både rigtig hård cykling og hårdt løb, blev vi begge meget trætte til sidst. Jeg pressede ham hårdt, og jeg fik at vide, at han så rigtig ringe ud til sidst, og det var bestemt ikke let at løbe de sidste km for nogen af os," siger Martin Jensen.

Selvom målet inden EM var at hente guldmedaljen med hjem til Danmark, er Martin Jensen fuldt ud tilfreds med sin sølvmedalje efter en hård dyst med en af verdens bedste langdistancetriatleter.

"Det er ingen skam at tabe til en bedre atlet, og Llanos har masser af store sejre; han har kørt ironman på 8:00:21, og har flere gange har løbet 2:40 på den afsluttende maraton i en ironman og blev nummer to i Ironman Hawaii 2008. Han er en af de allerbedste løbere i verden på langdistance, og jeg kører næsten lige op med ham over et race på 5 en halv time. Vi cykler 6 minutter hurtigere end den 3. hurtigste, og jeg har 12 minutter ned til nummer tre i mål, og det viser, at jeg kører på et rigtig højt niveau for tiden. Efter mit resultat her er jeg fortrøstningsfuld for resten af sæsonen, og det bliver rigtig spændende til ironmankonkurrencen Challenge Copenhagen i København den 15 august, som jeg glæder mig rigtig meget til," fortæller den glade sølvvinder."

 
Top-5:
Guld) Eneko Llanos (ESP) 5:35:34
Sølv) Martin Jensen (DEN) +1:27
Bronze) Jimmy Johnsen (DEN) +13:46
4) Mikel Fernandez  (ESP) +18:25
5) Pedro Gomes (POR) + 21:16
 
Foto: Brian Martin Rasmussen

Den spanske hjemmeside:
http://www.triatlonvitoria.es/

Resultatlisten fra sidste års EM:
http://www.tri247.com/results_6442.html

-- 
Bedste hilsner
Brian Martin Rasmussen
Presseansvarlig for Martin Jensen (60 14 37 77)
http://jensentri.com/martin/

22 12 02 40
Skype: brianmartinrasmussen

Lagt på af Jakob Ovesen

Nyheder
Nyhedsbreve
Stævnekalender
Int. Kalender
Forbundet
Mesterskaber
Online tilmeldinger
Blue Seventy Cup 2010
Bredde / Uddannelse
TRI4FUN
Landshold
Team Specialized
Bibliotek
Medlemsoversigt
Ny i Triathlon
Klubber
Log in
coach& bikefit
Sportspahrma
GripGrab
Ultimate
Energy 1
Nordic Sport
Swiss
Playitas
Energy 2
ProPrint
Dansk Triathlon Forbund - Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 - 2605 Brøndby - Tlf: +45 2928 4337
Made by eDanes Websolutions